Frække kostumer

Uanset om anledningen er en udklædningsfest, en særlig aften med kæresten eller en tur i den lokale swingerklub, kan frække kostumer ofte være det lille twist, der hæver niveauet fra fantastisk til uforglemmeligt. Langt de fleste frække kostumer købes online fra forskellige webshops, og her oplever overraskende mange at mangle helt basale informationer om produkterne og hvordan de skal bruges. Her på siden vil vi gøre vores bedste for at besvare de mest almindelige spørgsmål, og give lidt inspiration til at finde det perfekte kostume.

Hvis du køber til dig selv:

Eftersom du er begyndt at læse dette afsnit, vælger vi at gå ud fra at du er pige. Der produceret ganske rigtigt også frække kostumer til herrer, men salget af dem er i følge vores efterretninger begrænset til mandlige strippere og et par eller tre forvildede og forvirrede ungersvende. Frække kostumer er et domæne forbeholdt pigerne, og sådan bør det også være. Hvis du køber frække kostumer til dig selv, er du helt sikkert faldet over at størrelserne på sådan nogle kostumer som regel afviger fra de størrelser, man normalt køber tøj efter i den lokale tøjbutik. Endnu et forvirrende element er blot at nogle webshops med frække kostumer også angiver kostumets ‘anden’ størrelse – altså hvor meget det dækker af kroppen i en lignende skala. Som udgangspunkt skal du bare huske at købe en størrelse mindre end normalt, da hele ideen i et frækt kostume ikke rigtig virker, hvis ikke kostumet virkelig former sig efter din krop og fremhæver dine former.

Hvis du køber til din kæreste/kone/veninde:

Du kender måske problemstillingen fra undertøjskøb til fødselsdag og jul – hvordan er det nu lige, man vælger en piges størrelse, uden at risikere at såre hendes følelser eller indirekte gøre sig selv mindst halvvejs invalid. Ifølge adspurgte ekspedienter fra undertøjsbutikker handler det i korte træk om, aldrig at købe overdelen for lille og ALDRIG købe underdelen for stor. Hvis kostumet blot er angivet med s/m/l/xl, kan den rette størrelse som regel afkodes ved at finde størrelsen på den forhåbentlig glade modtagers trusser, som tit og ofte inddeles i samme størrelser. Dernæst er det meget vigtigt at gaven overleveres diskret og subtilt, og hele hemmelighedskræmmeriet omkring emnet forstærker også bare selve oplevelsen. Det er en win-win situation, om man så må sige.

Hvad skal man dog vælge?!

Hvis kostumet skal bruges i privaten er der stort set ingen grænser for, hvad der er ‘okay’ at købe. Grænsen går nok normalt ved gimp-suits og den slags, men ellers er det bare at vælge mellem de traditionelle klassikere (sygeplejerske, stewardesse, stuepige og lignende). Skal kostumet bruges til en udklædnings- eller halloweenfest, er det imidlertid vigtigt at vælge noget, der ikke er gennemsigtigt steder på kroppen, hvor det ikke er heldigt at være gennemsigtig når der er andre mennesker til stede. I denne sammenhæng må man bare kigge godt på billederne af kostumet før køb, og satse på at eventuelt blinde vinkler også er forsvarligt dækket til.

Hvis I er bekymrede for om der er plads nok i de almindelige kostumer, har de fleste webshops med frække kostumer også en særlig kategori med et stort udvalg af kostumer til lidt større piger. Langt de fleste almindelige kostumer er lavet til meget slanke piger med modelmål, så det er ingen skam at ty til de mere reelle størrelser. Det skal måske endda nævnes, at mange webshops med frække kostumer oplever queens size-kategorien som den mest populære – den er simpelthen mest svarende med virkeligheden.

Leave a Reply